BedreBolig – din genvej til energirenovering

Energistyrelsen lancerede i slutningen af 2014 BedreBolig-ordningen. Formålet med ordningen er at gøre det nemmere for boligejere at få rådgivning om energirenovering og praktisk hjælp til at få renoveringen gennemført.

Udgangspunktet for ordningen er de såkaldte BedreBolig-rådgivere, der er uddannet af Energistyrelsen til at foretage energiopmålinger af boligejernes egne huse og komme med forslag til den optimale energirenovering ud fra den enkelte boligejers behov og budget. Udover at deltage i opmålingsfasen, er rådgiverne også boligejernes repræsentant på byggepladsen.

Byggecentrene vil i mange tilfælde være det naturlige udgangspunkt for boligejere, der går med tanker om at energirenovere, inden de kontakter en håndværker. Enten fordi de selv vil renovere, eller fordi de er i tvivl om, hvad der af muligheder.